Min Opvågning i 2018: Begyndelsen på Revealismen
Min rejse ind i Revealismen (som jeg kalder genren) begyndte med en personlig opvågning i 2018. En aften i december oplevede jeg en dyb indre transformation, som åbnede mine øjne for de mange lag af virkeligheden, der hidtil havde været skjult for mig. Samtidig følte jeg mig hjemme i mit sande selv. Kender du til osteklokkefænomenet? Det er vist nok en term, jeg selv lige har opfundet. Det var, som om et slør blev løftet, og jeg begyndte at se verden på en ny måde – en måde, hvor alt pludselig gav mening, og hvor alt var forbundet.
Denne opvågning satte gang i en organisk rejse, hvor jeg begyndte at dykke dybere ned i mig selv, mine følelser og tanker. Det var en rejse, der førte mig væk fra dagligdagens overflade og ind i de skjulte lag af min bevidsthed. Revealismen er født ud af denne proces – en dyb refleksion over, hvad der ligger skjult, og en trang til at afsløre det, så det kan blive forstået, følt og omfavnet.
I de efterfølgende år havde jeg en lang række drømme og visioner, som sendt fra himlen. Nogle gange dukkede visionerne op ud af det blå, mens jeg andre gange mediterede med en klar hensigt om at modtage et svar, for eksempel på et kunstrelateret spørgsmål eller en idé, som jeg ønskede at realisere. Opvågningen skærpede min intuition og mine sanser på en måde, der gjorde, at jeg kunne accelerere mine færdigheder eksponentielt på ganske få måneder. Efter en lang pause fra kunsten på over 15 år begyndte jeg at male igen, altså efter opvågningen. Jeg opdagede pludselig, at jeg ikke længere behøvede at se den ene tutorial efter den anden om, hvordan man maler. I stedet lod jeg min nyvundne vågenhed guide mig i at forstå malerprocessen intuitivt.
Kunsten før opvågningen:
Mit andet landskabsmaleri efter jeg begyndte at male igen efter 15 års pause, da var jeg 27 år gammel.
Opvågningen gav mig en evne til at visualisere et maleri, som jeg arbejdede på, og færdiggøre det i hovedet og i mine drømme om natten. Det vil sige, at jeg kunne forudse resultatet af mine penselstrøg og lære af dem, inden jeg malede dem fysisk, og selv færdiggøre maleriet i min bevidsthed, før jeg påbegyndte det. Denne proces ser jeg som en form for afsløring af et skjult potentiale, der venter på at blive aktiveret. Den nærmeste betegnelse, jeg kan komme på for denne evne, er nok en form for prækognition og intensiveret visualisering. Vi har alle mulighed for at aktivere disse evner, men det kræver, at vi 1. har lyst og 2. forstår hvordan.
Drømmen om de oplyste værker:
Kort fortalt drømte jeg en nat om disse såkaldte oplyste værker, som jeg morgenen efter begyndte at udvikle i det fysiske. Du kan læse et blogindlæg om denne periode her.
Kort efter blev jeg inviteret ind i Galleri Kunsthuset på Frederiksberg, hvilket førte til et halvt års samarbejde. Kæmpe tak til Svend Andressen for at kickstarte min karriere som kunstner! Svend så et stort potentiale i disse lysværker, og det var grunden til, at jeg blev en del af hans galleri.
Revealismen er ikke blot en kunstform; det er en måde at se verden på.
The Power of Connection
“Maleriet er dybt følt og inspireret af alt, hvad jeg går igennem i mit liv - spændet mellem egoet og sjælen og balancen herimellem. Indre styrke, skjult potentiale og kampen for at overvinde modgang.“
Eureka Moment
“Når vi sætter ting i større perspektiv, træner vi ydmygheden. Vi alle burde se jorden oppefra, da det ville afsløre noget så profund, at det ville vække os fra en dyb søvn.”
Kort efter samarbejdet med Galleri Kunsthuset begyndte jeg at eksperimentere med at kombinere abstrakte elementer med realistiske billeder i mine malerier. Det var en måde at udtrykke de lag af virkeligheden, jeg oplevede. Når jeg arbejder med linjerne, farverne og formerne, føles det, som om jeg åbner døre til skjulte verdener. Hvert maleri er en invitation til at kigge bag facaden og opdage noget nyt, noget dybere. Du kan se det lidt som sæbebobler. Forestil dig, at du lever i én ud af potentielt uendelige bobler, og hvis du begynder at punktere den, du er i, åbner du Pandoras æske. Der er pludselig mere at opdage! Det er blandt andet, hvad guldlinjernes formål er. De fungerer som boblens membran, der forbinder alting og er selve rammestrukturen.
Jeg ønsker, at mine værker skal være mere end blot æstetisk tiltalende. Jeg vil gerne skabe en oplevelse, hvor beskueren kan dykke ned i de forskellige lag og opdage nye betydninger. Når du ser på et af mine værker, er det første, du ser, ofte kun begyndelsen. Der er altid noget mere, noget dybere, der venter på at blive afsløret. "Hvad er det næste at afsløre?" Det kan være en nattehimmel, der minder dig om din barndom, eller en form, der vækker en følelse, du ikke kan sætte ord på.
Det er denne proces, denne afsløring af lagene, som jeg finder mest fascinerende. Det er en transformation – både for mig som kunstner og for dig som betragter. Gennem mine værker håber jeg at skabe en forbindelse, en slags samtale mellem kunsten og dig, hvor vi sammen kan udforske, hvad der ligger skjult under overfladen. Jeg tror på, at vi alle har noget skjult i os – noget, der bare venter på at blive afsløret, ligesom i vores kultur.
Slutligt er jeg overbevist om, at vi lever i en tid, hvor det bliver mere og mere vigtigt at afsløre, hvad der ligger skjult – både i os selv og i den verden, vi lever i. Det er ikke længere nok at tage tingene for, hvad de ser ud til at være på overfladen. Vi har brug for at grave dybere, se bag facaden og forstå de dybere sandheder, der former vores liv. Det er det, Revealismen blandt andet handler om. Det er en kunstform, der ikke bare viser dig, hvad der er, men også hvad der kunne være, hvis vi tør se nærmere.
What’s next to reveal?
Comentários